HHX Handelsgymnasium Ringsted
Tag din HHX i Ringsted. For dig der er vild med handel, økonomi, sprog, marketing og innovation.
Drømmer du om en fremtid inden for handel? Eller har du måske en iværksætter i maven? HHX i Ringsted klæder dig på til fremtiden.
Undervisningen på HHX
Vores undervisning er virkeligheds- og praksisnær og klæder dig på til fremtiden.
Hos os vil du opleve, at al undervisning tones efter vores fire fokuspunkter: design, jura, gamification og innovation. Ligegyldigt hvilken studieretning du vælger, vil vi sørge for at klæde dig på, så du altid kender til fx den relevante jura inden for dit felt - eller hvordan du laver et design til dine opgaveløsninger.
På HHX tager undervisningen udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, så du får koblet teori med praksis. Det betyder, at vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, hvor du vil være med til finde løsninger på danske og internationale virksomheders reelle udfordringer fra den virkelige verden.
Vi arbejder projektorienteret, og det foregår ofte tværfagligt, når du skal løse problemstillinger.
På HHX bruger vi som udgangspunkt ikke fysiske bøger og undervisningsmaterialer, da alle vores bøger og undervisningsmaterialer ligger digitalt.
Venskaber, fester, fredagscafé og studierejse
HHX i Ringsted deler lokaler med HTX. Vi er et gymnasium, der vægter fællesskabet på tværs af klasser, årgange og linjer meget højt. Som elev hos os, vil du opleve en tryg hverdag, hvor du altid kan gå til dine lærere. Døren til lærerværelset og rektor er altid åben. Du bliver en del af et socialt og fagligt stærkt miljø, hvor dine klassekammerater er ligeså ambitiøse, som du selv er.
I løbet af dine tre år på Handelsgymnasiet vil du opleve at komme på introtur i starten af din gymnasietid, for at blive rystet godt sammen med dine nye klassekammerater, du vil komme på ekskursioner og studieture. Derudover holder vi fede fester med DJ eller live kunstner, fredagscafé, idrætsdag, events og fælles arrangementer med de andre gymnasiale uddannelser i Ringsted. På 2. år er der en fælles studietur til Baltikum og på 3. år tilbydes du en tur til USA på tværs af årgangen.
Studieretninger på HHX i Ringsted
Herunder kan du få en intro til de forskellige studieretninger, vi har på HHX i Ringsted.
Afsætning A og Innovation B
Studieretningen Innovation og International Marketing på HHX hos ZBC Ringsted er for dig, der gerne vil lære om markedsføring med en international vinkel.
På studieretningen Innovation og International Marketing lærer du om, hvordan du markedsfører virksomheders produkter til forskellige målgrupper. Dette gør du med en salgsstrategi, der tager udgangspunkt i virksomhedens økonomi og marketingbudgetter.
Læs mere om studieretningen Innovation og international marketing og søg om optagelse
International Økonomi A og Virksomhedsøkonomi A
Studieretningen International Business og Jura på HHX i Ringsted handler om virksomheders virkelige udfordringer.
På International Business og Jura lærer du om virksomheders opbygning og økonomi med et særligt fokus på den finansielle verden. Det gør du blandt andet med fagene Virksomhedsøkonomi A og International Økonomi A.
Læs mere om studieretningen International business og jura og søg optagelse
Spansk og Tysk
Studieretningen Sprogklassen med Tysk og Spansk på HHX i Ringsted hos ZBC er for dig, der har et sprogøre og måske vil arbejde i udlandet.
Vil du arbejde med sprog og kultur, eller drømmer du om en karriere i en international virksomhed? Så er Sprogklassen med Tysk og Spansk noget for dig.
Læs mere om studieretningen Sprogklassen med tysk og spansk og søg om optagelse
Virksomhedsøkonomi A og Matematik A
På studieretningen Matematik og Økonomi på HHX hos ZBC Ringsted lærer du at analysere og løse virksomheders udfordringer med effektive værktøjer.
Interesserer du dig for erhvervslivet, og vil du helt tæt på virksomhederne? På studieretningen Matematik og Økonomi bliver du god til at analysere og løse virksomheders udfordringer med metoder fra fagene Virksomhedsøkonomi og Matematik. Studieretningen træner dig i at levere præcis de løsninger, der tæller i erhvervslivet.
Læs mere om studieretningen Matematik og Økonomi og søg optagelse
Mød vores tidligere elever, som er i gang med en karriere
Braw, Mathilde og Casper gik på HHX i Ringsted. Braw er salgsdirektør i Netto-kæden. Casper læser cand. merc. i supply chain på CBS og Mathilde vil også læse videre til cand. negot. med speciale i sprog og økonomi..
Mød lærerne
Mød nogle af lærerne på HHX i Ringsted:
Anne Solbjerg, der underviser i dansk og mediefag, Esben Kold Lykkegaard, der underviser i historie og idehistorie, og Kasper Jensen, der er designlærer i Ringsted.
Karriere og videreuddannelse
Med en studentereksamen fra HHX kan du læse videre på et hav af videregående uddannelser. Fx kan du læse videre på:
- CBS
- Universiteter
- Erhvervsakademier
- Professionshøjskoler
På de enkelte studieretninger kan du se eksempler på, hvilke job du kan varetage med din uddannelse.
Kom og oplev HHX
Går du i 8. klasse kan du vælge at komme på introduktion hos os.
I 9. og 10. klasse kan du komme i brobygning.
Både introduktion og brobygning giver en oplevelse af, hvordan det er at gå på HHX i Ringsted.
2023
Efterårsferie: Uge 42
Juleferie: 20. December 2023 til 3. Januar 2024 (begge dage inklusive)
2024
Vinterferie: Uge 7
Påskeferie: Uge 13 samt 1. April
Kristi Himmelfart: 9. & 10. Maj
Sidste skoledag: 28. Juni
Ønsker du at starte på HHX?
Så kan du allerede nu tilmelde dig studentereksamen på HHX i Ringsted.
Tilmeld dig allerede i dag - start til augustAhorn Allé 3
4100
Ringsted